Hvordan laver man et budget?

Budget2

Det er ikke atomfysik – så det burde hurtigt kunne klares (se eksempel nederst):

  1. Find et papir frem, start Excel eller lav et Google-dokument.
  2. Skriv faste månedlige indtægter ned.
  3. Skriv faste og variable månedlige udgifter ned.
  4. Bestem dig for de variable udgifter.

Det er en vold-god ide, at lave et budget fordi…

Du får et overblik over, hvor alle dine penge ryger hen. Og du får muligheden for at justere, hvor alle dine penge ryger hen. Kort sagt får du altså muligheden for at tage kontrollen over din økonomiske situation. Dermed kan du bevæge dig derhen, hvor du gerne vil.

I min verden handler det ikke så meget om, hvad man bruger pengene på. Det handler mere om at være bevidst om, hvad man bruger pengene på. At træffe et aktivt valg hver eneste gang man bruger en krone. Man bruger hamrende meget tid på at gå på arbejde og bytte sin mest værdifulde ressource væk for penge: sin tid. Derfor skylder man også sig selv at knytte en tanke til ens forbrug.

Og tænk, hvis du kan få dine penge til at tjene penge til dig!

Skriv dine faste månedlige indtægter ned, efter skat

Alle de indtægter, som du ved du får ind hver eneste måned, f.eks.:

  1. Løn
  2. Andre faste indtægter.

Skriv faste udgifter ned

Alle de udgifter, som helt fast skal afholdes hver måned.

Og også de udgifter, som du afholder hver anden måned/kvartalsvist eller lignende. For disse udgifter finder du ud af, hvor meget de koster dig om året og dividerer det med 12.

Faste udgifter kan være (med udgangspunkt i mine egne):

  1. Husleje
  2. El
  3. Gas
  4. TV-abonnement
  5. Licens (og ja – selvfølgelig betaler du licens!)
  6. Internet
  7. Telefonabonnement
  8. A-kasse
  9. Transport
  10. SU-lån
  11. Fitness
  12. Avis
  13. Sygeforsikring Danmark
  14. Indbo-/ulykkesforsikring
  15. Huslån
  16. Kontaktlinser
  17. Spotify
  18. Mad og husholdning

Og så er der en helt masse diskussioner om, hvornår noget er en fast udgift og hvornår er det en variabel udgift. F.eks. er mad ofte i kategorien variable udgifter, ligesom tøj osv. er. Min tanke om det er, at sådan noget som mad, som du under ingen omstændigheder slipper for, ligeså godt kan smides i kategorien faste udgifter. Også selvom madudgifter varierer en smule fra måned til måned.

Mit råd er, at man opretter en konto, som man bruger til indkøb af mad og andre dagligvarer, og så bestemmer sig for et fast beløb om måneden, som man bare sætter på auto-overfør. Hvis man så er god og lægger madplaner og bruger mindre, kan man købe sig en champagne, en lækker hvidtøl, en ny kjole, nogle aktier eller andet godt og være glad. Hvis man bruger mere må man selvfølgelig justere.

Tjek f.eks. min egen budgetgennemgang og min begrundelse for, hvorfor jeg har smit Spotify under ’faste udgifter’.

Skriv dine variable udgifter ned

Det er lidt min hade-kategori, fordi den varierer (heraf navnet) og jeg på den måde ikke er fuldstændig sikker på, hvordan det går på forhånd.

Her hører sådan noget som tøj hjemme. Og for mit vedkommende frokostordningen på arbejde samt udgifter til frisøren.

Normalt siger kloge budget-folk, at man skal se på sin netbank, hvor meget man bruger til  det ene eller andet om året, f.eks. tøj, og så regne ud hvad man nogenlunde bruger pr. måned. Det bliver så din post under variable udgifter.

Men.

I virkeligheden gælder det om at bestemme sig for, hvad man selv orker at bruge på tøj. Jeg har f.eks. bestemt mig for, at 700 kr. om måneden må være rigeligt. Dvs. jeg må købe for 8.400 kr. tøj om året. Når jeg rammer det beløb stopper festen. Hvis jeg bruger mindre, er det herligt.

Frokostordningen på mit arbejde koster 30 kr. om dagen. Dvs. ca. 600 kr. om måneden. Til gengæld kan jeg tit nøjes med rugbrødsmadder om aftenen, når jeg har fået et solidt, varmt måltid på arbejdet.

Det virkelig spændende er nu at se, hvilket rådighedsbeløb man har – som man jo skal bruge til at tjekke, hvad man kan tillade sig at forbruge på hvad som helst – f.eks. købe aktier!

Beregn rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet findes meget simpelt ved at trække dine faste udgifter fra dine faste indtægter, f.eks.

Løn = 20.000,00 kr.

Udgifter (faste og variable) = 15.000,00 kr.

Rådighedsbeløb = 5.000,00 kr.

Fedt nok. Så kan du bruge 5.000,00 kr. om måneden på ballontyggegummi, hvis det nu er det, du har lyst til.

En federe ide er dog, at forsøge så meget som muligt, at lade være med at forbruge alle de overskydende penge hver måned, og i stedet afbetale ekstra meget på et dumt lån, som man har stiftet i sin Ibiza-sjus-drikkende ungdom, eller som nævnt: købe aktier!

Hvis man nu gerne, som jeg, vil spare en million kroner op, så gælder det om at forbruge så lidt som muligt. Til sidst på måneden overfører jeg så de resterende penge fra min rådighedskonto til min aktieopsparing. Det er en god motivator for ikke at spendere pengene på alt muligt og umuligt.

Tillykke

Nu har du lavet et budget.

Men. Det er jo ikke rigtig så anvendeligt endnu. Derfor bliver du nødt til at gøre nogle overvejelser omkring hvad du skal bruge alle dine dejlige penge til, som du har i overskud hver måned. Og så organisere dine bankkonti og faste overførsler herefter (klik på det med rødt og læs fede tanker om den proces der).

Budget april 2016
Eksempel på et fedt budget
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s