Juli-udfordring

I juli måned skal jeg bruge ekstremt lidt penge (i forhold til hvad jeg plejer). Jeg har i løbet af de sidste tre måneder kunnet konstatere, at jeg bruger langt flere penge på gak og gøgl end jeg havde troet. Jeg er altså et større forbrugersvin, end jeg sådan lige rendte rundt og bildte mig selv ind. Og juli måned er en ganske dyr måned i forvejen; der skal betales SU-lån, fagforening, A-kasse osv., så det er en ganske glimrende måned til at gå i ekstrem spare-tilstand.

Min udfordring er konkret, at jeg ikke må have flere variable udgifter end 2.529,00 kr.

Og så tænker du garanteret, at 2.529,00 kr. er vold-mange penge, og jeg må være helt ude i hampen. Men altså. Jeg har nogle forventede variable udgifter, så i virkelighedens verden betyder det, at jeg ikke kan ralle rundt for mere end 1.000,00 kr. Og det dækker jo knap nok mit shawarmabehov!

Mit regnestykke kommer altså til at se nogenlunde sådan her ud:

Variable udgifter:

  • Frokost – 630,00 kr. (der er 21 arbejdsdage i juli).
  • Gave – 500,00 kr. (min far har fødselsdag).
  • Frisør – 399,00 kr. (en tur hos frisøren før brylluppet vil nok blive værdsat).
  • Gak og gøgl – maks. 1.000,00 kr. (det bliver hårdt!).

Total: 2.529,00 kr.

Konsekvens og gevinst

Da vandet er ved at være lidt for varmt til, at det er en reel straf at hoppe i havnen, må jeg finde på noget andet i mellemtiden. Hvis jeg kommer til at bruge mere end hvad jeg har planlagt, skal jeg en eller anden dag i august måned cykle hele vejen fra Amager til Frederiksværk for at besøge min mor. Det er ca. 61 kilometer på en bedstefar-cykel.

Hvis jeg klarer min udfordring har jeg til gengæld penge nok til at købe en portion aktier i min C10-portefølje. Så det må være min gevinst.

Opdatering på min juni-udfordring

Det er gået ganske glimrende med juni-udfordringen. Så jeg skal ikke hoppe i havnen denne gang.

Og min plan er at fortsætte den gode stil. Jeg er generelt friskere i hverdagen. Det betyder blandt andet, at jeg kan levere en bedre indsats på arbejde, hvilket er vejen frem, hvis jeg nogensinde skal stige i løn, og dermed speede vejen mod min million lidt op. Og så har det endda også den bonuseffekt, at jeg er mere overskudsagtig at være i nærheden af. Fedt, fedt.

En lille ændring bliver dog, at jeg gerne må se ting og sager på iPad’en fredag og lørdag i soveværelset. Helt asketisk behøver det hele heller ikke at være.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s