Kommentar til min månedsrapport, august 2016

Alt i alt

Hvis jeg nu vælger at se bort fra, at jeg skylder min kone en helvedes masse penge – og jeg har en kæmpe idiotudgift med – så ser måneden egentligt ganske fornuftig ud. Jeg fik overført hvad jeg skulle til aktiekontoen, og endda lidt til. Mine variable udgifter havde været under budget, hvis jeg bare havde fattet at undgå mit Dr. Hyde-jeg.

Aktiver – tilføjet 4.112,27 kr.

Det er lidt et spøjst beløb. De 3.700,00 kr. af dem er blot min autooverførsel, som ryger direkte ind på min Nordnet-konto hver måned. De 412,27 kr. var nogle aktier jeg havde stående et eller andet mærkeligt sted, som nu er blevet tilføjet min egen Nordnet-konto.

Passiver – forøget med 27.900,00 kr.

Mit boliglån er det helt det samme som sidste måned. 2.000,00 kr. røg herhen (dvs. ca. nedbragt med 1.100,00 kr. efter renteudgifter).

Hele 4.000,00 er røget ind på min kones konto, hvilket var helt fantastisk – og jeg kom i bund med lånet for turen til New York. Til gengæld kom så bryllupsudgifterne, og jeg skylder nu 29.000,00 kr.

Samlet set har jeg altså forøget min gæld med 27.900,00 kr., hvilket andet lige er noget værre skravl. Jeg må jo bare op på hesten igen og se at få afviklet det halløj. Og prøve på at være lidt mere nej-agtig, når vi skal et eller andet. Ingen rejser i hvert fald inden jeg er i bund. Det må være mit mål.

Variable udgifter i juli – 5.026,85

Cigaretter – 412,00 kr.

Det er brand ærgerligt, at jeg er faldet tilbage til mine gamle rygevaner. Endda når jeg havde stop-rygning som udfordring i august. Men altså… Jeg kan sgu ikke anbefale at tage på bryllupsrejse og stoppe med at ryge samtidig. Jeg sætter stoppet lidt på pause og må samle mig sammen på et eller andet tidspunkt.

Fast food – 277,00 kr.

Lidt mere end sidste måned – men stadig på et helt acceptabelt niveau. Et sted mellem 300-400 kr. tænker jeg er ok, når det ofte dækker over, at jeg besøger min bror eller en ven eller noget i den retning.

Frisør m.v. – 528,90 kr.

Når man skal være gom skal man helst være nyklippet. Og have ny voks. Og hårspray. Til gengæld var det ikke i nærheden af, hvad min kone måtte bruge på den slags!

Frokost – 300,00 kr.

Det svarede meget godt til, hvad jeg regnede med i denne måned. Jeg var i sommerhus halvdelen af måneden, hvorfor jeg selvfølgelig også kun skulle bruge halvdelen af mit budgetterede frokostforbrug.

Gaver – 1.800,00 kr.

Det er forhåbentligt lidt i overkanten af, hvad jeg normalt kommer til at bruge i måneden. Men morgengaver oven på bryllup skal der jo til, så det er, som det er.

Rouletten – 1.000,00 kr.

Det må så være månedens idiotudgift. Hold da helt kæft det var dumt…

Men altså. Jeg spiller lidt poker på nettet engang imellem – og det er fint nok. Det går sådan nogenlunde i nul. Men inde på PokerStars har de fanme fået online kasino. Det er efter at PokerStars blev opkøbt af et eller andet stort lortefirma, som nu fuldstændig ødelægger alt, hvad PokerStars har stået for.

Nå men altså, det er jo ingen forklaring. Jeg fik den gode ide, at jeg blot lige ville prøve at vinde 10 $ på rouletten. Derfor satsede jeg 10 $. Jeg vandt selvfølgelig ikke. Så jeg satsede det dobbelte, og prøvede at vinde mine 10 $ igen. Den gik heller ikke. Og sådan blev det ved i de næste 40 sekunder. Og væk var de 1.000,00 kr. Død og helvede!

Heldigvis har jeg fundet en funktion, hvor man kan nægte sig selv adgang til alt det der kasino-gejl, sport osv. Så det har jeg gjort. Poker vil jeg stadig gerne spille – jeg skal bare ikke fristes, når jeg taber med AA mod 72o og derfor er sur og gammel.

Sociale ting/arbejde – 145,00 kr.

Denne gang dækker det over kage fra Emerys og en kage fra Brugsen. Det er godt nok noget forskel. Begge dele smagte dog fortræffeligt – og folk bliver altid i godt humør.

Spil/Computer – 159,00 kr.

Der er lige kommet en række nye kort ud til Hearthstone, så dem måtte jeg selvfølgelig lige have fingrene i. Min plan er dog, at spare guld op i spillet (sikke en kæmpe-nørd jeg er), så jeg kan købe de her ting ”gratis”. Det kan lade sig gøre, hvis man bruger tid nok på det.

Stop rygning – 204,95 kr.

En pakke nikotintyggegummier blev det til. Desværre gjorde de ikke rigtig hvad de skulle. På et eller andet tidspunkt må jeg tage mig sammen og finde på en metode der virker. Eller bare generelt tage mig sammen. Det bliver desværre bare ikke lige nu.

Transport – 200,00 kr.

Efter en tur til forældrene skulle Rejsekortet tankes op. I det mindste er det blevet meget billigere med Rejsekortet, at tage en tur nordpå end før. Så det er da altid noget…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s