Køb af aktier

Vi har i dag købt 13 aktier i Chevron Corporation (CVX) til 106,48 USD stykket + 11,00 USD i gebyr – i alt 1.395,24 USD. Så denne gang røg vi – modsat sidste gang, hvor vi købte Coca-Cola aktier – lidt over det budgetterede beløb. Vi skal gerne ramme noget der ligner ca. 9.000,00 kr. ved køb af danske aktier og ca. 1.343,00 USD ved køb af amerikanske aktier. Chevron var dog steget lidt i forhold til, hvad vi lige havde tastet i vores Excel-ark, så vi kom til at købe en enkelt aktie for meget. Men det går jo nok. Og af en eller anden grund bliver vi ved med kun at betale 11,00 USD i kurtage. Det er lidt mærkeligt, men alletiders!

Vi havde egentligt tænkt os at købe HCP, da denne aktie var den, som udbetaler det største udbytte af Dividend Aristocrat-aktierne (eksternt link), men HCP ryger, så vidt vi lige kan gennemskue, af denne liste, da de har lavet et rigtig dårligt køb for nogle år tilbage, som nu altså får betydning for deres forretning. Så indtil videre er HCP strøget fra vores liste af aktier, som vi gerne vil have i denne samling. Vi fandt en god artikel, som forholder sig lidt til situationen her.

Der er egentligt ikke så mange tanker omkring, hvorfor det lige skulle være netop Chevron, andet end den ligger på aristokratlisten og udbetaler et ok udbytte – aktuelt 4,06 %. Desuden er aktien steget et godt stykke i år, hvilket vi tænker er et godt tegn, da selskabet formentligt klarer sig godt for tiden. Og endeligt har aktien en markedsværdi på langt over en milliard danske kroner, hvorfor aktien altså lever vældigt godt op til mine krav.

I de næste måneder frem er planen, at købe de aristokrater, som udbetaler mere end 3 procent i udbytte. Da min bror og jeg kun overfører hver 3.700,00 kr. pr. måned, altså i alt 7.400,00 kr., vil vi ikke kunne købe aktier hver måned, hvorfor der vil være enkelte måneder i året, hvor der ikke sker aktiekøb.

Planen er nogenlunde at anskaffe følgende selskaber i denne rækkefølge:

  • Coca-Cola (KO)
  • Chevron (CVX)
  • AT&T (T)
  • AbbVie (ABBV)
  • Target (TGT)
  • Consolidated Edison (ED)
  • ExxonMobil (XOM)
  • Emerson Electric (EMR)
  • Nucor (NUE)
  • T. Rowe Price Group (TROW)
  • McDonalds (MCD)
  • Procter & Gamble (PG)

Når der skrives “nogenlunde” er det fordi, at denne her portefølje gerne må anskaffe sig lidt blandede bolsjer, sådan lidt afhængigt af, hvad vi nu lige har lyst til. F.eks. vil vi formentligt købe aktier i Danske Bank i starten af 2017, da vores tanke er, at finanssektoren nok skal klare sig fornuftigt i fremtiden, og Danske Bank desuden udbetaler et pænt udbytte.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s