Kommentar til min månedsrapport, oktober 2016.

 

Alt i alt

En nogenlunde standardmåned, vil jeg mene, sådan rent økonomisk.

Til gengæld har jeg susende travlt på arbejdet lige for tiden. Det er ikke nemt sådan at være ansat i det offentlige, hvor der konstant skal spares. Men sådan er tiderne. Derfor orker jeg ikke altid lige kravle til tasterne og skrive det ene og andet.

Til gengæld kan jeg fortælle, at jeg skal være far. Og det er helt, ubetinget fantastisk! Det bliver også interessant i forhold til mit mål om at nå en million. Umiddelbart kan jeg forstå, at sådan en lille sag er noget omkostningstungt noget at rode sig ud i. Hvis jeg ikke havde lavet en regel i mit hoved om, at jeg ikke må benytte smiley’er på denne blog, så havde her været en blinke-en af slagsen.

Aktiver – tilføjet 3.700,00 kr.

3.700,00 kr. røg af sted mod aktiemarkedet, hvilket er min autooverførsel og dermed også mit minimum.

Og det var så – desværre – det.

Passiver – nedbragt med 4.200,00 kr.

Mit boliglån er det helt det samme som sidste måned. 2.000,00 kr. røg herhen (dvs. ca. nedbragt med 1.100,00 kr. efter renteudgifter).

Hele 3.100,00 er røget ind på min kones konto, hvilket er mit faste bidrag til bryllupsgælden for tiden.

Samlet set har jeg altså nedbragt min gæld med 4.200,00 kr., hvilket vel er ok.

Variable udgifter i juli – 5.026,85

Begravelsesudgifter – 300,00 kr.

Det sådan en udgift, som desværre hører livet til. Der skulle købes en krans, og den var fin og sådan noget må man aldrig tænke to gange over.

Cigaretter – 509,00 kr.

Der er ikke så meget at sige til denne udgift, andet end det selvfølgelig er noget nær det største spild af penge, man kan komme i nærheden af.

Fast food – 1.430,87 kr.

Det er heldigvis ikke alle pengene, der er gået til burgere og pizzaer. Vi var en flok af sted på et bedre spisested, som udgjorde det meste af spis-ude-pengene for denne måned. Det var hyggeligt, godt og dejligt at komme lidt ud. Så udgiften er selvfølgelig ikke strengt nødvendig, men et godt pust i livet, og også på et nogenlunde niveau.

Frokost – 600,00 kr.

Helt som forventet.

Kæresteting – 270,00 kr.

Nogle gange skal der blomster til. Og hvis man supplerer en buket blomster med en pose m&m’s, så er man virkelig i kridthuset hjemme hos mig.

Poker – 2.000,00 kr.

Jeg har overført 2.000,00 kr. til min PokerStarskonto. Og så kunne man godt sidde tilbage og tænke – er den nu helt slået klik? Især ovenpå septembers nedsmeltning på rouletten.

Men.

Jeg bilder mig selv ind, at jeg er ok habil pokerspiller. Og at jeg har overført 2.000,00 kr. er ikke det samme som at de er tabt. På et tidspunkt blev jeg optaget på et professionelt online pokerteam, men måtte droppe det igen efter et par måneder, da jeg ikke kunne overskue at have et fuldtidsarbejde, spiller poker 20 timer om ugen, studere poker 5 timer om ugen og være en god og rar kæreste. Så jeg satte det på hold et års tid, men spiller nu lidt for hyggens skyld. Min plan er, at jeg skal kunne vinde omkring 1.700,00 kr. om måneden, som så kan overføres til aktier. Af en eller anden random grund, så har jeg nemlig fået ind i mit hoved, at jeg gerne vil overføre 5.400,00 kr.

Hvis man skal spille poker seriøst, så skal man gøre sig nogle tanker omkring bank roll management, som kort betyder, at man skal have råd til at spille på det niveau man nu engang gør. Jeg spiller f.eks. udelukkende heads up hyper turbo, hvor det anbefales, at man har 200 gange buy in. Dvs., at jeg aktuelt spiller på 3,50 $-niveauet og derfor skal have mindst 350,00 $ stående førend det er forsvarligt. Når jeg engang kommer op på 700,00 $ må jeg begynde at udfordre næste niveau, som er 7,00 $-niveauet. Jeg har indbygget alle mulige ekstra kriterier, som jeg måske en dag kan skrive et selvstændigt indlæg om, hvis min plan nu virker, men indtil videre er det sådan verden ser ud på det område.

Så det er altså planen. Og i skrivende stund kan jeg måske tilføje, at der nu står 4.100,00 kr., så det går stille og roligt fremad. Jeg er godt klar over, at pokerpenge er ustabile penge, så de kommer ikke til at indgå i min nettoværdi. Sidst skal tilføjes, at min plan er at slå 15,00-niveauet, og jeg vil (forhåbentligt) begynde at hive penge ud, når jeg kommer over 3.000,00 $. Hvis jeg begynder at hive penge ud, vil de indgå som en indtægt i mit månedsregnskab, ligesom de penge, jeg har indsat, fremgår som en udgift.

Hold da helt fest en længere smøre.

Sociale ting/arbejde – 80,00 kr.

Jeg tog morgenbrød med en enkelt dag.

Sociale ting/arbejde – 272,00 kr.

Det dækker over noget netcafe, og hvad der nu hører med til sådan noget halløj. Lige for tiden spiller vi ca. en gang om ugen. Vi har opdaget LoL (League of Legends), hvor vi kan spille 3v3 i. Og min bror, min ven og jeg, som tidligere har boet sammen, har netop savnet et spil, hvor vi kan spille 3v3. Så det er bare fantastisk.

Spil/computer – 464,90 kr.

Ca. halvdelen er gået til LoL, da man skal nå et bestemt niveau før man kan spille deres rangerede spil. Og vi vil gerne – da vi alle tre er temmelig konkurrenceorienterede – op og teste vores evner der. Det går sindssvagt langsomt, hvis ikke man køber noget boost-værk, som vi så bare må gøre. Utålmodige unge mennesker. Den anden halvdel gik til en ny musemåtte og et hd-stik til min computerskærm. Så lidt af pengene er i det mindste gået til fysisk hardware og ikke bare fantasiting.

Transport – 86,51 kr.

Jeg kan sgu ikke lige huske, hvad det her dækker over. Men i mit bankudtræk står det som transportudgifter. Det er ulempen ved at være så lang tid om at skrive det her – så glemmer jeg det alt for hurtigt. Hm.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s