Omjustering af porteføljerne

Så er 2016 næsten ved at være til ende og sidste handelsdag er i morgen. Det betyder, at jeg skal gennemgå C20-aktierne for at finde de 10, som har givet det bedste afkast, så jeg kan få omjusteret min kæresteportefølje (som vel egentligt nu burde hedde koneporteføljen, eller noget) og min C10-portefølje i overensstemmelse med min plan. Så det har jeg selvfølgelig gjort:

afkast-c20-2016

Som det ses har Mærsk-aktierne haft et rigtig godt år. Det er bare lidt noget møg for mig, da jeg ikke har penge nok til at købe en af hver af aktierne og for et tilsvarende beløb af de resterende otte selskaber. Så skulle have  noget i retningen af 115.000,00 kr. i porteføljen, og jeg har lige nu ikke mere end de 30.000,00 i kæresteporteføljen.

Jeg vælger ikke at tage Nets og Dong Energy med, da de ikke har været på aktiemarkedet i et år endnu og derfor ikke har leveret et egentligt afkast for et helt kalenderår.

Jeg tænker at give en status på, hvordan det er gået de enkelte porteføljer i min årsrapport, som jeg forhåbentligt kommer i gang med inden længe. Desværre kalder arbejdet allerede efter min tid, så der kommer formentligt lige til at gå et par uger.

Kæresteporteføljen

Jeg har rendt rundt og spekuleret lidt. Den ene mulighed er selvfølgelig at droppe projektet. Men det lyder lidt kedeligt, så det gør jeg ikke. En anden mulighed ville være, at købe de to Mærsk-aktier og en tredje i kæresteporteføljen, der har en samlet værdi på ca. 30.000,00 kr. Men jeg ved nu ikke. Det lyder lidt for risikabelt. Jeg tror måske, jeg har det bedre med at være i 10 aktier frem for tre. Så det bliver altså sådan, at jeg må købe de ti bedste aktier med undtagelse af Mærsk-aktierne. Selvom mit højre knæ siger, at Mærsk-aktierne får et godt år i 2017.

Så i morgen, når Børsen åbner, bliver kæresteporteføljen altså justeret om, så den kommer til at indeholde for nogenlunde 3.000,00 kr. af hver af følgende aktier:

  • Genmab
    • Portionen beholdes
  • Lundbeck (ny)
  • GN Store Nord (ny)
  • DSV
    • Her skal jeg sælge en enkelt aktie
  • Danske Bank
    • Her skal jeg sælge 1-2 aktier
  • Jyske Bank (ny)
  • Pandora
    • Portionen beholdes
  • TDC (ny)
  • Carlsberg B
    • Portionen beholdes
  • ISS
    • Portionen beholdes

Dvs. ud ryger Novo Nordisk, Chr. Hansen Holding, Vestas og William Demant Holding.

Og ind i varmen kommer Lundbeck, GN Store Nord, Jyske Bank og TDC.

Det er lidt træls at beholde ISS, som har leveret et negativt afkast, nu min plan er at købe selskaber, som klarer sig godt. Men altså. Sådan er livet nu engang imellem.

C10-Porteføljen

C10-porteføljen har i skrivende stund en værdi på 11.891,00 kr. Dvs., at jeg lige præcis ikke har råd til at købe fire aktier, men kun tre. Hvis jeg kender mig selv ret, så overfører jeg snart et par hundrede kroner, så jeg kan få en enkelt virksomhed mere ind under vingen.

Samme problem som i kæresteporteføljen gør sig selvfølgelig gældende her: jeg har ikke råd til at købe Mærsk-aktier. Så jeg tænker, at tage de aktier som ellers er steget mest, hvilket vil sige, at jeg i morgen justerer porteføljen således, at den kommer til at indeholde følgende aktier:

  • Genmab
    • Portionen beholdes
  • Lundbeck
    • Portionen beholdes
  • GN Store Nord (ny)

Så jeg sælger altså Pandora og køber GN Store Nord i stedet. Jeg tror, jeg vil have en GA-kurs på ca. 3.500,00 kr., så jeg rammer et beløb, der svarer nogenlunde til tre stk. Genmab-aktier.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s