Jeg har netop fået en datter. Hun kom til verden i søndags, og er den mest fantastiske lille sag. Det er helt utroligt, som sådant et lille væsen kan vække de største følelser i en. Både glæde og bekymring. Heldigvis mest det første, og jeg glæder mig til hver dag med hende, hver grimasse, grynt og fagten med de små lemmer.
Men det er jo ikke det, som denne blog skal handle allermest om. Det betyder dog aktuelt, at jeg ikke får skrevet meget. Og fremadrettet kommer det nok også til at betyde noget for økonomien. Jeg har dog bestemt ikke tænkt mig at give op på millionen, men den lille kommer jo naturligvis i første række. Og hun skal ikke mangle noget. Heldigvis koster kærlighed ikke penge, og det er først og fremmest det, som hun skal have mere end alt andet. Udover måske amning og rene bleer.
Stort tillykke!
LikeLiked by 1 person
Hej Daniel
Mange tak 🙂 Det er helt fantastisk. Man ved det er kærlighed, når man kan holde pause med sine havregryn, skifte ble, og fortsætte morgenmaden 😉
LikeLike