Udbytter for maj 2017

Da min bror og jeg aktuelt smider (næsten) alle vores penge efter udbyttebetalende aktier, tænkte jeg, at jeg vil til at starte en månedlig opdatering på, hvordan det står til med det. Så hermed den første af arten.

Modtagne udbytter

Alle udbytter angivet er efter skat. Da jeg modtager udbytter i forskellig valuta udregner jeg udbytter efter valutakursen på dagen for modtagelsen af udbyttet. Det betyder, at jeg godt kan have modtaget for (meget karikeret) 150,00 kr. udbytter i løbet af en måned, men hvis dollarkursen falder helt vildt, f.eks. 30 %, vil jeg kun have ca. 100,00 kr. stående på min konto sidst på måneden. Jeg kan ikke lige lure, hvordan jeg ellers skal gøre det.

Og i virkeligheden rammer det lidt ind i, at jeg aktuelt er temmeligt bekymret over udviklingen i USA, og dermed bekymret over hvordan dels dollarkursen vil udvikle sig, og dels hvordan de amerikanske selskaber vil klare det. På kort sigt kan sådan en klaphat som Donald Trump godt have en positiv indvirkning på selskaberne, da selskaberne kan få mere kapital, hvis skatten sættes ned og dermed bringe priserne ned og forbruget op – men på lang sigt er jeg bekymret for, at det ikke gavner landets økonomi. Frasen om, at hvis det regner på præsten, så drypper det på degnen, tænker jeg er illusorisk i en økonomisk kontekst.

Nu kommer jeg måske til at bekendte politisk kulør (og det var slet ikke det, som dette indlæg skulle handle om, men sådan er det så fedt at have en blog, hvor jeg helt selv kan vælge, hvad jeg vil tænke og skrive om), men min tanke er, at skattelettelser til de rigeste ikke er gavnligt for væksten i vores samfund.* Det er ikke iværksætterne, der skaber arbejdspladserne – men forbrugerne der sørger for, at der kan skabes arbejdspladser/iværksætteri. Min overbevisning er, at de rigeste folk overvejende administrerer deres økonomi fornuftigt, dvs. forbruger ikke i samme grad (relativt set i forhold til formue), som middel- og underklassen gør. Og jeg vil til enhver tid stemme for mere i skat, da jeg tror på, at et mere ligeligt samfund skaber et tryggere og mere stabilt samfund – både menneskeligt og økonomisk set. Og det er skat alt andet lige et fantastisk redskab til. Hvis ellers politikerne kunne tage sig sammen til prioritere de ressourcer der skal til for at køre sådan en biks.

Jeg tror ikke på, at hvis alle folk handler ud fra deres eget bedste, handler man dermed ud fra alles bedste. Folk er idioter, irrationelle og generelt dårligt informerede. Tænk bare på, hvordan sådan noget som Breitbart overhovedet kan få lov til at eksistere. Eller at den danske facebookgruppe “jorden er flad” er i hastig stigning. Sidstnævnte håber jeg dog hænger sammen med, at folk melder sig ind for at få et godt grin. Men alligevel… Og tag sådan noget som reklamer. De er ikke ligefrem kendt for at præsentere den objektive sandhed. F.eks. er et produkt som Smirnoff vodka enormt godt markedsført – men smager af helvedes til og dyrt i sammenligning med andre gode vodkaer. Det kan selvfølgelig være en subjektiv ting, men hvis folk var rationelle ville Duracell være dominerende på batterimarkedet, da deres batterier er det mest kosteffektive. Men det ved folk bare ikke.

Og sådan kan ens tanker lige pludselig tage en helt anden drejning end tiltænkt. Det blev sgu lige lidt af en smøre, som jeg nok skal spare eventuelle læsere for, i næste udbytteopdatering.

I maj måned modtog jeg udbytter fra følgende selskaber:

AT&T:              37,76 kr.

Pandora:        9,86 kr.

Total:            47,62 kr. 

Det er ikke særligt meget, og nogle gange spekulerer jeg på, om det overhovedet kan lade sig gøre, at opbygge en portefølje, der udbetaler et meningsfyldt udbytte set i forhold til min løn. Men altså – jeg synes stadig ideen er sjov, og tid har jeg heldigvis masser af, pengene skal jeg ikke rigtig bruge til noget, så derfor vil jeg prøve at give det noget tid og se hvorhen det fører.

Hvis jeg sammenligner mine udbytter for 2016 med 2017 går det allerede langt bedre. Og hvis jeg endda drømmer mig blot et par år ud i fremtiden, så tror jeg måske, at det kommer til at se helt lyst ud.

Jeg har lavet en oversigt over modtagne udbytter, som jeg vil opdatere månedligt:

Maj 2017

Total 2017: 711,54 kr. 

Total 2016: 287,41 kr.


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s