Køb af aktier

Der er i går købt 17 aktier i Procter & Gamble Company (PG) til 91,15 USD stykket + 13,00 USD i gebyr – i alt 1.562,55 USD. Dollarkursen på købstidspunktet var 6,2876 USD/DKK. Aktierne er indkøbt til porteføljen Hjemmebrygget.

Valget faldt denne gang over PG, da selskabet figurerer i listen over såkaldte Dividend Kings (eksternt link), som er selskaber, der i mere end 50 på hinanden følgende år har hævet deres udbytter.  Det betyder altså, at selskabet siden 1957 hvert eneste år har betalt mere i udbytte pr. aktie end det foregående år. Dermed har selskabet også oplevet diverse finanskriser, og alligevel formået at holde en god forretning kørende. Umiddelbart altså et temmelig solidt selskab. Aktuelt betaler selskabet et udbytte, som giver et direkte afkast på 3,03 % om året.

Min bekymring, som vidst har skinnet igennem de sidste par måneder, er dog fortsat, at dollarkursen stadig er faldende. Porteføljen ‘Hjemmebrygget’ har lige nu et negativt afkast på 5,87 %, men hvis dollarkursen var den samme, som i januar (7,1262 USD/DKK) ville porteføljen have et positivt afkast på 4,34 %, hvilket altså er en forskel på ca. 9.000,00 kr.

Overvejelsen er derfor, om vi skal blive ved med at købe de her selskaber, som virker fornuftige og stabile rent forretningsmæssigt, på trods af, at dollarkursen falder, og håbe på, at kursen på et eller andet tidspunkt i fremtiden vender den anden vej – eller om tiden er inde til at holde en mindre pause fra amerikanske selskaber og istedet fokusere på europæiske aktier/nordiske aktier.

Nu tror jeg ikke på, at jeg kan time markedet på nogen måde. Jeg ved simpelthen ikke nok om alt det her halløj, og synes også at have læst mig frem til, at de færreste kan forstå at time markedet (hvis nogen overhovedet). Fremtiden er utrolig svær at spå om. Så på den baggrund vil vi selvfølgelig blive ved med at investere hver eneste måned, og sælger selvfølgelig heller ikke beholdningen. Men vi overvejer i hvert fald stadig, om ikke tiden er inde til at begynde at bygge en portefølje, som følger C20-CAP-indekset.

Det som især taler for, at USA er lidt ude på afveje, er selvfølgelig at landet har valgt en så useriøs person som Trump. Det er sgu lidt bekymrende, at nok af nationen synes det var en god ide, til at han kunne sætte sig på toppen. Heldigvis har staterne stor selvstændigt råderum, og kan lovgive, og f.eks. vedtog Californien en række lovgivningsmæssige initiativer til at fortsætte deres grønne omstillingsplan straks efter, at Trump blev valgt. Så nogle fornuftige hoveder findes trods alt stadig. Så igen – så er det ikke så heldigt for USA’s økonomi, at Merkel har holdt møde med Japans premierminister omkring mulighederne for en frihandelsaftale EU/Japan imellem. Det taler ret meget i retningen af, at verdensøkonomien måske i fremtiden i højere grad bliver domineret af asien og europa.

Det spiller selvfølgelig også ind, at amerikanerne har proklameret en protektionistisk tilgang til verdenshandelen. Oven i mit ikke-økonomiske hoved tænker jeg, at det kan medføre en amerikansk interesse i at sænke dollarkursen, således at eksporten bliver styrket, samtidig med at importen bliver svækket. Desuden vil det også have den effekt, at det bliver lettere for amerikanerne at betale noget af deres gæld tilbage, som ikke har været så høj siden anden verdenskrig. Aktuelt skylder de vidst 19.696.259.759.000 $ (eksternt link). Hvilket er bekymrende meget.

Jeg føler mig dog helt konspiratorisk, når jeg sidder og tænker på denne her måde, og kommer hele tiden tilbage til, at jeg ikke ved noget om noget, og det vigtigste er, hele tiden at blive i markedet. Det er for øvrigt en anden tanke jeg har haft – pointen med denne her blog skulle gerne være, at vise overfor mig selv og andre, at hele aktiemarkedet ikke er så farligt endda. Og hvis blot man sørger for at sprede risikoen (dvs. køber en hel masse forskellige og fornuftige selskaber), så burde det hele gå fint og godt.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s