Køb af aktier

Det blev lidt en anderledes måned med hensyn til køb af aktier, da jeg nu er stærkt på vej ind i min dagpengeperiode. Og jeg synes ikke, at jeg er kommet helt heldig fra start.

Jeg havde løn frem til og med d. 19. oktober, og derefter er jeg på dagpenge. Så d. 20. oktober fik jeg så et ansøgningsskema til dagpenge. Og jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor fanden det skulle komme så sent. Jeg har vidst, og min arbejdsgiver har vidst, siden slutningen af februar, at jeg skulle holde barsel nu. Så hvorfor filan kunne alt det her ikke været ordnet for århundrede siden? Heldigvis er jeg og min kone ikke typerne der mangler likvider, så det går nok, at jeg stadig ikke har fået dagpenge, men andre folk kunne have siddet i en noget mere træls situation, nu alle regningerne vælter ind her den første i måneden. Og apropos det, så er det jo en mega dyr måned med SU-lån, fagforening og jeg skal komme efter dig…

Alt det her for at sige, at jeg fik sagt til min bror, at der nok ikke blev aktiekøb i denne måned. Så han rendte selvfølgelig straks ud og snoldede for sine 5.000,00 kr. Og endte ud med et musikanlæg. Hvilket nok egentlig er meget fornuftigt, for er der noget man bliver glad for, så er det god lyd.

Nå. Yadiyadiyadi osv. Jeg havde altså nogle småskillinger tilbage i banken og fik overført 4.000,00 kr. i denne måned, som selvfølgelig skulle ud og arbejde.

Jeg har i dag købt 10 aktier i Novozymes B A/S (NZYM B) til 353,60 kr. stykket + 29,00 kr. i gebyr – i alt 3.565,00 kr. Aktierne er indkøbt til C10-Porteføljen.

Valget faldt på Novozymes, da det var den aktie, som er steget mest i de sidste 12 måneder af selskaber, som jeg ikke i forvejen havde, og som ligger i de 10 mest stigende aktier i C20-indekset:

Udvikling C20 november 2017

Lige nu ejer jeg altså 11 forskellige selskaber i porteføljen, hvilket selvfølgelig ikke er planen, da jeg gerne kun skal have 10 selskaber. Det kommer sig af, at jeg her sidst i december skal justere hele porteføljen, og derfor tænkte jeg, at Novozymes nok kommer til at indgå, og så var der ingen grund til at købe mere op i en af de andre. Min hjerne kom i hvert fald frem til, at det var den bedste løsning.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s