November-blues

Det har været den hidtil dårligste måned i min karriere som amatørinvestor. Selvom jeg smed 4.000,00 kr. ind på aktiekontoen i denne måned, er jeg alligevel fattigere nu end i starten af måneden. Røv og nøgler.

Jeg har ikke rigtig nogen god forklaring på, hvorfor det er gået, som det er gået. Det eneste jeg tænker, er, at hvis jeg kan tabe 4.000,00 kr. på en måned, så kan jeg sgu også få det tilbage. Så mon ikke det går.

Og nu jeg er igang med at brokke mig, så kan jeg også brokke mig over, at jeg stadig ikke har fået dagpenge. Heldigvis har konen og jeg aftalt, at vi splitter udgifter og indtægter, så jeg får halvdelen af hendes løn og kan holde den kørende på den måde. Når jeg en skønne dag får dagpenge skal jeg til gengæld aflevere halvdelen.

Jeg kan dog afslutte med en økonomisk lille optur alligevel, som gør, at jeg kan købe aktier i næste måned på trods af manglende dagpenge og generel utilfredshed med, hvordan det går mine porteføljer. Jeg var nemlig inde i Royal Arena og se en større Counter Strike-turnering (computerspil), og der blev jeg selvfølgelig nødt til at odds’e lidt for at gøre det hele mere spændende. Inden aftenen var gået havde jeg selvfølgelig tabt 900,00 kr.

Det gik jeg så og ærgrerede mig lidt over den næste uges tid, indtil jeg bestemte mig for, at sætte den sidste tussebasse ind på sportskontoen, som jeg havde tilbage. Hurtig ind på rouletten og smide det hele på rød. Og død og helvede – jeg tabte alle sammen på en gang!

Heldigvis havde bet365 sådan en bonus, hvor man kunne få matchet de 1.000,00 kr., som jeg lige havde sat ind, så vupti: der var lige lidt mere at lege for. Desværre skulle man spille bonussen igennem 40 gange for at få lov til at hæve dem. Med andre ord skulle jeg spille for 40.000,00 kr. Og man måtte ikke spille på lavrisiko-spil, f.eks. bare satse det på sort og rød på rouletten samtidig. Heldigvis var jeg hjernedødt heldig og fik spillet pengene op til 6.300,00 kr., efter jeg havde lallet lidt rundt på rouletten og så skulle jeg bare have kørt dem igennem de der standard slotspil eller hvad de nu hedder.

Det var pænt kedeligt, og jeg kommer aldrig til at fatte, hvorfor folk kan spille på sådan noget frivilligt. Jeg har spillet masser af poker, men er her også overbevist om, at man kan være bedre end de andre. På alle andre spil er det altid kasinoet, der vinder, og derfor giver det ingen mening at prøve. Især sådan noget som slotspil, hvor der endda “reklameres” med, at der er en udbetalingsprocent på f.eks. 85 procent. Hvordan kan man have det som reklame, at kasinoet tager 15 procent af dine penge? Så tag dog i det mindste rouletten eller noget, som giver dig bedre odds. Man kan dog sige, at jeg alligevel tog chancen, og det endda gik godt, men hvis jeg kender mig selv ret, så går der rigtig mange år førend jeg får rodet mig selv ud i sådan noget igen. Hvis nogensinde.

Summa summarum er, at selvom jeg ikke har modtaget dagpenge i denne måned, så kan jeg stadig overføre 5.000,00 kr., og købe en portion aktier i næste uge. Helt fantastisk!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s