Udbytter i marts 2018

I marts måned var der sørme 19 selskaber, der udbetalte udbytte:

Axfood: 79,53 kr.
Carlsberg B: 110,96 kr.
Danske Bank: 233,60 kr.
DFDS: 20,44 kr.
DSV: 33,58 kr.
GN Store Nord: 42,43 kr.
Grønlandsbanken: 69,60 kr.
Jyske Bank: 29,89 kr.
Lassila & Tikanoja Oyj: 119,90 kr.
Nordea: 120,50 kr.
Novo Nordisk: 100,90 kr.
Novozymes: 45,99 kr.
Orion: 128,59 kr.
Pandora: 26,28 kr.
Svenska Handelsbanken A: 110,40 kr.
Swedbank: 105,55 kr.
Sydbank: 115,59 kr.
Tryg: 60,93 kr.
Ørsted: 124,83 kr.

Total: 1.679,49 kr.

Marts 2018

Det begynder jo ligefrem at ligne noget. For at jeg ikke skal køre mig selv helt op i en jubeloptimist-tilstand, så er jeg også blevet nogle erfaringer rigere, som har haft betydning for min fremadrettede sammensætning af udbytteporteføljen:

Jeg opdagede til min gru og rædsel, at jeg betaler 30 % i skat, når jeg får udbytte fra svenske og finske selskaber. Og 40 %, når det er grønlandske! Så findes der godt nok nogle forskellige formularer, som man kan sende ind først til de danske myndigheder og derefter til myndighederne i de lande, hvor selskaberne nu hører hjemme, og så ender man med kun at betale de 27 %, som man gør på danske aktier. Men her kender jeg mig selv godt nok til at sige, at det kommer overhovedet ikke til at ske. Så jeg har derfor solgt alle de svenske og finske aktier og Grønlandsbanken. Da jeg jo er erklæret tilhænger af både skat og velfærdsstat, så giver jeg denne omgang til det svenske, finske og grønlandske samfund, og lader dem beholde mine udbytter. I hvert fald indtil jeg en dag ombestemmer mig igen og køber nok til, at jeg gider bruge tid på at sende skattepapirerne ind.

Noget andet finurligt er, at jeg er kommet til at tage fejl med hensyn til de norske aktier. Af en eller anden grund har jeg bildt mig selv ind, at de udbetalte udbytte her i marts. Det gør de så ikke. Det er først i april. Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det forholder sig med skatten på dem. Hvis jeg betaler mere end de 27 %, så ryger de også en tur.

Til gengæld har jeg købt lidt forskelligt ind af amerikanske aktier; Google, Facebook, Amazon og nogle Dividend Aristocrats og Dividend Kings. Jeg burde lige tage mig sammen og lave en porteføljeoversigt på min blog et eller andet sted. Indtil videre kan den nysgerrige scrolle lidt ned og se noget af min beholdning. Jeg kunne ikke lige få det hele med.

Jeg tror nok, at jeg har bestemt mig for først at “gendanne” den portefølje, som min bror og jeg havde og derefter købe Dividend Aristocrats- og Kings-selskaber. Dermed skulle jeg gerne opnå mindst det samme i udbytte resten af året, som sidste år. Det skal jo helst gerne gå fremad hele tiden. Jeg kan så afsløre, at jeg allerede har købt de selskaber, som min bror og jeg havde. Herefter tror jeg, at min plan bliver, at købe ind i alle Dividend Kings-selskaberne. Og så Aristocraterne. Men jeg er jo, som bloggen vistnok efterhånden har skåret ud i granit, uendelig god til hele tiden at lave om i mine planer.

Mit evige problem er, at jeg gerne ville have noget forskellig valuta i min portefølje. Det troede jeg kunne lade sig gøre med de nordiske aktier. Det kan det så ikke på grund af min dovenskab, og så må jeg lidt i tænkeboks igen. Det eneste jeg med sikkerhed kan sige, er, at jeg under ingen omstændigheder kommer til at eje selskaber, som investerer for mig (ETF’er og hvad de nu hedder). Jeg gider simpelthen ikke betale andre for noget, som jeg let selv kan gøre. Og det kræver altså ikke det store, at google sig frem til sammensætningen af diverse indeks. Når Saxo Bank tilmed har gjort det overkommeligt for almindelige folk at købe helt vildt mange forskellige aktier, så er den overvejelse ligesom færdigstøbt helt af sig selv.

Jeg har googlet mig frem til nogle gode europæiske udbytteselskaber, men jeg tør nu næsten ikke, af frygt for høj beskatning og en masse papirarbejde. Så er de amerikanske og danske selskaber sgu lettere. Jeg tror dog, at jeg vil forsøge mig lidt med de forskellige lande stille og roligt, og samle lidt erfaringer ind hen ad vejen.

2018 total: 1.785,98 kr. 

2017 total: 1.425,27 kr.

2016 total: 287,41 kr.

Alt i alt: 3.498,65 kr.

Øjebliksbillede

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s