Porteføljer

Mine porteføljer er:

Overordnet plan og regler

Jeg kan ikke købe for mindre end 3.000,00 kr. ad gangen, når jeg køber danske aktier.*

Når jeg køber aktier i det amerikanske marked skal jeg købe for mindst 1.300,00 USD ad gangen.**

Det får den konsekvens, at jeg skal regulere hele porteføljeværdien, hvis en given aktie koster mere end 3.000,00 kr. pr. stk. Til eksempel koster Mærsk B-aktierne ca. 10.000,00 kr. pr. stk., og udgør ca. 5 pct. af C20-porteføljen, hvilket betyder, at jeg må regulerer resten af aktierne i forhold til værdien af Mærsk-aktierne. Du kan læse mere om beregningerne bag C20-porteføljen her.

Som det måske kan ses, hvis man kigger på mit budget, vil det tage mig mange år at “færdiggøre” (dvs. købe alle aktierne i porteføljen) de enkelte porteføljer. Jeg har derfor ingen regel om, hvilken af porteføljerne jeg skal færdiggøre først. Men når først jeg har færdiggjort én portefølje, må jeg ikke købe yderligere ind i denne førend de øvrige er færdiggjort. Når alle er færdiggjort, skal dem med mindst værdi bygges op først, således at alle porteføljer rammer den samme startværdi.

Alle mine porteføljer kan følges på Shareville på Nordnet, efterhånden som de kommer til verden. Mit brugernavn er Potofgold.

C10-planen

Planen i denne portefølje er, at jeg sidst på året går igennem samtlige C20-aktier og finder ud af, hvilke aktier der i løbet af kalenderåret har givet det bedste afkast. I teorien sælges alle aktierne og de 10 aktier, der har leveret bedst afkast, købes i lige dele; dvs. hvis jeg starter med 30.000,00 kr. købes for 3.000,00 kr. i hver af aktierne. Hvis porteføljen stiger 100 pct. i et år til 60.000,00 kr., sælger jeg det hele og køber for 6.000 kr. i hver aktie.

For at undgå for mange handelsomkostninger vil jeg naturligvis søge at regulere porteføljen med mindst mulige køb/salg – altså jeg sælger ikke i praksis alle aktierne for at købe dem igen. Så hvis Vestas f.eks. har leveret de bedste afkast i to år i træk beholder jeg blot denne position – måske med en reduktion eller øgning, afhængigt af udviklingen af den øvrige portefølje.

Ideen bag denne måde at investere på er, at det selskab, som har leveret det bedste afkast i et år, sandsynligvis også vil levere det bedste afkast næste år; det går godt for selskabet. Jeg læste om denne teori et eller andet sted, som jeg desværre ikke kan huske mere – og jeg har heller ikke kunnet google mig frem til det. Så umiddelbart er min eneste mulighed at rende ned på et bibliotek og gennemgå aviserne for at finde data fra C20-indeksets start i 1989. Når  det en skønne dag sker, vil jeg lave et blogindlæg om det!

Idet porteføljen består af 10 forskellige selskaber, er startværdien for denne portefølje 30.000,00 kr., jf. reglen ovenfor.

C20-planen

Planen her er at følge C20CAP-indekset. Og så ellers blot reguler min portefølje, når Nasdaq regulerer. Deres regel er, at ingen aktie i C20CAP-indekset må fylde mere end 20 procent.

Denne portefølje skal ligesom være ankeret i mine samlede investeringer.

Min ide med at lave den portefølje er, at følge et indeks giver en god risikospredning uden at man skal belemre sin hjerne med at analysere det ene eller andet. Indekset består af selskaber, som er rigeligt spredt ud i den store verden, hvorfor aktierne ikke er helt snævert knyttet til hvordan Danmark klarer sig økonomisk. Endvidere gider jeg ikke investere i indeksfonde, idet man her skal betale løbende omkostninger – og hvorfor betale noget til andre, som man selv kan klare?

Startværdien for denne portefølje er 450.000,00 kr., som konsekvens af min regel om, at jeg mindst må købe for 3.000,00 kr. ad gangen. Læs mere om beregningerne i dette blogindlæg.

Hjemmebrygget

Her er mit eget sammensurium af aktier. Jeg læser en hel del om udbyttebetalende aktier, og der findes ganske mange fede blogs, som alene handler om at prøve at få et så højt udbytte om måneden som muligt. Det synes jeg lyder som en skæg ide. Og det er tiltalende, at man hver måned kan få en ekstra sjat penge i posen.

Der er nogle overvejelser, som man bør gøre sig, førend man som dansk investor kaster sig ud i udbytteaktier. F.eks. er det en overvejelse, om ikke det genererer et større afkast – over en længere årrække – hvis pengene beholdes i selskabet, og selskabet bruger pengene til at vokse, for på den måde at styrke aktiekursen, og derved give dig som investor en portefølje af større værdi. Overvejelsen her er, at selskabet først skal betale deres selskabsskat på 22 % og derefter skal du betale udbyttebeskatning, når du modtager udbytter. Hvis selskabet beholder pengene, kan selskabets overskud akkumuleres over årene uden beskatning hos dig – hvilket er en stor overvejelse i det her. Spørgsmålet er også, om ikke selskabet er bedre til at skabe værdi for deres penge end du selv er?

Når det så er sagt, er der flere undersøgelser, som peger på, at en portefølje bestående af udbyttebetalende aktier på sigt slår øvrige investeringsmåder.

Men altså – jeg er jo ikke et finansgeni, og vil heller ikke være det . Og det afgørende er, at jeg synes det er lidt skægt, hvis man på en eller anden måde kan skaffe sig en nogenlunde stabil månedlig ekstraindtægt som passiv indkomst.

Så det har jeg tænkt mig.

Reglerne for denne her portefølje er egentligt lidt flyvske. Der er ikke noget maksimum på, hvor mange forskellige aktier jeg må eje i porteføljen. Jeg køber alligevel for mindst 3.000,00 kr. eller mere ad gangen – og så gør det ingen forskel i forhold til mine handelsomkostninger, om jeg ejer 100 forskellige selskaber eller kun to.

Thorleif Jackson (ekspertinvestor på Nordnet) har sat nogle kriterier op for udvælgelsen af udbyttebetalende selskaber, som jeg har tænkt mig nogenlunde at nuppe, da de er meget ligetil;

  • Selskabets markedsværdi skal være over en milliard danske kroner,
  • selskabet skal betale mere end 3 procent i direkte afkast***, og
  • selskabet må ikke betale mere udbytte end de tjener.

Et direkte afkast er selskabets foreslåede udbytte i forhold til den aktuelle aktiekurs. Det beregner jeg ved at tage udbyttet pr. aktie og dividere det med aktiekursen.

Planen er altså først og fremmest, at opbygge en portefølje, som giver mig noget passiv indkomst hver eneste kalendermåned. Dernæst skal den bare vokse. Min tanke nu her er, at jeg prøver at starte med større danske virksomheder, da jeg har færrest handelsomkostninger ved køb af danske virksomheder.

Næste skridt i sådan en portefølje må være, at danne sig en eksponering mod verden, så man mindsker risikoen, eller udviklingen i porteføljen i hvert fald følger udviklingen i verden og ikke bare i Danmark. Og så har jeg vist også læst mig frem til, at sådan en portefølje skal sektorjusteres. Den tid den sorg, og så opdaterer jeg min plan.

Jeg må desuden aldrig nogensinde sælge en eller anden aktie i porteføljen.

Jeg tænker, at denne portefølje kommer til at indeholde værdipapirer fra alle mulige og umulige steder. Så de enkelte positioner starter ved mindst 1.300,00 USD eller mindst 8.710,00 kr., hvis det er danske selskaber.

Den hemmelige

Hvis jeg får opbygget en læseskare på min blog har jeg en ide til en investeringsmåde, som vil være sjov for alle. Jeg vil offentliggøre denne, hvis det en dag sker.

Kæreste-porteføljen

Denne portefølje er egentlig helt den samme som C10-porteføljen. Det er blot en portefølje, som jeg købte sammen med min kæreste d. 5. januar 2016. Og vi har blot tænkt os at lade den stå og geninvestere henover årene – så her bliver ikke tilføjet eller fjernet værdi. Men det er jo aktier, som jeg ejer, hvorfor den også kommer til at indgå som en del af min samlede aktieværdi. Jeg ejer halvdelen af værdien i denne portefølje.


*Grunden hertil er, at jeg betaler 0,1 % eller minimum 29,00 kr. i handelsomkostninger pr. køb/salg. I den mest optimale verden burde man således ikke købe eller sælge aktier for mindre end 29.001 kr., idet man så betaler mere end man burde. Nu synes jeg jo så bare, at det er sjovt at købe aktier, hvorfor jeg ikke kan vente indtil jeg får skrabet så mange penge sammen. Til gengæld sætter jeg så den her minimumsgrænse, så mine aktier kun skal stige ca. 2 % for at mine handelsomkostninger er dækket ind.

**Grunden hertil er tilsvarende, at jeg betaler 0,1 % eller minimum 13,00 USD i handelsomkostninger pr. køb/salg. I den mest optimale verden burde man således ikke købe eller sælge aktier for mindre end 13.001,00 USD., idet man så betaler mere end man burde. Tilsvarende beregningsmodel vil gøre sig gældende for aktier fra Sverige, Norge, Canada osv.

*** Thorleif Jackson har egentligt som kriterium, at aktien skal udbetale mere end 4 procent – men jeg har nedjusteret det til 3 procent, da mange af de såkalde aristokrataktier udbetaler deromkring i udbytte. Og hvis der lander nogle aktier i porteføljen, som er i en hel anden boldgade, er det også fint nok. Dette er blot et udgangspunkt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s